Om racen fransk vædder

SkjoldHolm kaniner er opdræt af franske vædder kaniner.

Fransk vædder er en stor kanin med hængeører. Som voksne vejer kaninerne fra 5,5kg og opefter. Kaninerne findes i et væld af forskellige farver.
Den franske vædder er kendt for at have et meget roligt og omgængeligt sind.

Franske væddere kan blive meget tamme og nærmest opføre sig helt 'hundeagtigt'. Der er nogle, som vælger at holde de franske væddere lidt som hunde: De får blandt andet lov at gå frit i huset, ligge på sofaen osv.

Pga. den store størrelse og det rolige temperament er franske væddere en god kaninrace til børn. Børnene kan klappe og ae kaninen på jorden, men kommer ikke til at tabe den/bære den forkert - simpelthen fordi de ikke kan løfte den.

Ulempen ved størrelsen er, at de franske væddere kræver en del plads, og det er stort set umuligt at købe et bur der er stort nok. Derfor skal du selv i gang med at bygge.
Danmarks Kaninavlerforening anbefaler følgende burstørrelse til Fransk Vædder:

Areal: 1,5kvadratmeter
Dybde: 80cm
Bredde: 190cm
Højde: 80cm
(Kilde)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar